Klinisk Diætist Tilia Hansen

Markvangen 18

8400 Ebeltoft

Tarm & Kost Klinikken

Autoriseret Klinisk Diætist

Autorisations ID OC 108

© 2016 Diætist Klinikken

Kontakt info:

Tel. +45 23 92 87 04

Email: diaetist@info.dk

  • Grey Facebook Icon
  • Grå Instagram Icon
  • Grå LinkedIn ikon

PROFIL

 ".....sundhed er den optimale harmoni i og imellem sind, krop & ånd og oplevelsen af livskvalitet og evne til at nå sine mål....."

​Jeg tilbyder personlig og engageret vejledning og coaching. Hos mig er du aldrig bare et nummer i rækken og der er ingen standard løsninger. Vejledningen tilpasses efter, hvem du er som menneske og hvad dine behov og mål er og hvordan jeg bedst kan hjælpe dig.

Mine specialer, fokus og sundhedsfilosofi

 

Jeg er uddannet professionsbachelor i ernæring & sundhed med speciale i klinisk diætetik og er autoriseret klinisk diætist fra Sundhedsstyrelsen. Det betyder, at jeg arbejder med kost- og ernæringsvejledning ud fra en dybdegående og videnskabelig funderet forståelse af sammenhængen mellem kost, livsstil, sundhed og sygdom. Som diætist tager jeg udgangspunkt i forskningsresultater og de generelle retningslinjer fra sundhedsstyrelsen.

Det videnskabelige udgangspunkt for min praksis er kombineret med et langt livs erfaring, som gør, at jeg i høj grad også arbejder ud fra sund fornuft og praksiserfaring for, hvad der virker.

Jeg tilbyder individuel vejledning i kost og livsstil ud fra et helhedsorienteret syn på mennesket og livet. For mig er sundhed den optimale harmoni i og imellem sind, krop & ånd og oplevelsen af livskvalitet og evne til at nå sine mål.

 

Det er ikke sundhed at være slank fx, hvis du føler, at det du skal gøre for at opnå dette mål, svækker din følelse af livskvalitet eller at du skal være en person, du ikke er. Derfor bruger jeg i min vejledning coaching for at finde frem til, sammen med dig, hvad det er, du gerne vil ændre på og hvilket mål, du gerne vil nå. Jeg har en viden om, at ændring af livsstil og vaner tager tid. Vi arbejder derfor sammen om at tage "små skridt" i den retning, du ønsker.

BAGGRUND OG KOMPETENCER

​

2017 IBS & FODMAP diplomkursus, Kost & Ernæringsforbundet

2016 Efteruddannelse i Epidemiologi og biostatistik, Aalborg Universitet

2016 Åbnede Tarm & Kost Klinikken

2016 Professionsbachelor i Ernæring & Sundhed, klinisk diætist. Autorisation fra Sundhedsstyrelsen.

2005 Kostvejleder med egen klinik

1997 GT terapeut

1995 Grundmoduler af Biopat- & Urteuddanelsen i Kbh.

 

 

Jeg er uddannet og autoriseret klinisk diætist. En uddannelse jeg har taget for at højne mit faglige niveau indenfor kostvejledning og professionelle arbejde med mennesker og øge mine muligheder indenfor arbejdsfeltet. Forud for uddannelsesstarten har jeg arbejdet i nogle år som kostvejleder & urteterapeut i egen klinik og har samtidig en del års erfaring som terapeut og vejleder indenfor kropsorienteret psykoterapi (GT) og andre terapiformer. Jeg har praktisk diætetisk og coaching erfaring fra både kommunale sundhedscentre og endokrinologisk sygehusafdeling, hvor jeg især har arbejdet med kardiovaskulære sygdomme, diabetes type 1 og 2, overvægt, vægttab, ernæringsterapi, gastro-intestinale relaterede sygdomme såsom allergier og cøliaki, IBS og IBD.  Sidenhen har jeg specialiseret mig i tarmproblemer og ny forskning indenfor sammenhængen mellem tarmbiota og sundhed.

 

Som vejleder & coach arbejder jeg ud fra den motiverende samtale og andre sundhedspædagogiske teknikker til at møde mine klienter i øjenhøjde og sætte klienten i centrum for en individuel vejledning. Jeg har træning & erfaring i formidling & kommunikation, både på gruppeniveau og individuelt plan. Som person er jeg engageret, imødekommende, handlekraftig og initiativrig. Jeg er også ansvarlig og struktureret og lægger en ære i at gøre mit arbejde godt.